APV og fysisk arbejdsmiljø

Afdækning af professionel kapital kan suppleres med afdækning af fysisk arbejdsmiljø og tilsammen udgøre skolens lovpligtige APV. Tilmelding til afdækning af fysisk arbejdsmiljø sker sammen med tilmelding til professionel kapital og afdækningerne følger samme tidsplan.

På denne side finder du information om:

  • Lovpligtig APV
  • Anonymitet ved afdækning af fysisk arbejdsmiljø
  • Resultater og anvendelse i arbejdsmiljøarbejdet.

Professionel kapital som del af lovpligtig APV

En afdækning af professionel kapital kan erstatte en trivselsundersøgelse og udgør den psykiske del af den lovpligtige APV. Afdækningen giver et forskningsbaseret grundlag for arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø og understøtter dialog og opfølgning på skolen. 

Afdækning af professionel kapital kan kombineres med afdækning af fysisk arbejdsmiljø. En samlet afdækning af professionel kapital og fysisk APV opfylder kravene til den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og giver skolen et samlet overblik over både psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Anonymitet

Afdækningen af det fysiske arbejdsmiljø er ikke anonym. Forhold vedrørende fysisk arbejdsmiljø er generelt ikke så følsomme, at anonymitet øger pålidelighed eller gyldighed.

Svar med angivelse af, hvem der oplever problemer med fysisk arbejdsmiljø og hvor, giver bedre mulighed for hurtigt og effektivt at identificere og løse konkrete problemer, fx i relation til ergonomi eller arbejdspladsindretning.

Afdækning af fysisk arbejdsmiljø

GL har i samarbejde med Uddannelsesforbundet og arbejdsmiljøkonsulent Gitte Leve Clausen udviklet et koncept til afdækning af fysisk arbejdsmiljø. Afdækningen kan gennemføres i samme arbejdsgang som afdækning af professionel kapital.

Spørgerammen er designet til at rumme forskellige arbejdsfunktioner, herunder skærmarbejde, rengøring og værkstedsarbejde. Den enkelte medarbejder svarer kun på de spørgsmål, der er relevante for vedkommendes fysiske arbejdsmiljø.

Hent og læs spørgerammen

Afdækning af fysisk arbejdsmiljø gennemføres på baggrund af de samme deltagerdata, som skolen indsender til afdækning af professionel kapital, og med de samme kontaktpersoner.

Resultater og opfølgning

Efter gennemførelse modtager skolen en rapport med resultater for afdækningen af det fysiske arbejdsmiljø. Resultaterne kan anvendes som grundlag for det videre arbejdsmiljøarbejde og indgår i skolens samlede APV-arbejde.

Har du brug for at tale med en konsulent fra GL?

Hvis du har spørgsmål eller brug for råd og vejledning om professional kapital, kan du kontakte vores konsulent.