Ai risikerer at forstærke forskellene mellem skoler og elever

Debatindlægget er skrevet af Anders Frikke, formand for Gymnasielærerne, Elisa Rimpler, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Gordon Ørskov Madsen, Formand for Danmarks Lærerforening.

I anledning af den internationale dag for uddannelse 24. januar sætter vi fokus på uddannelses afgørende betydning for demokrati, lighed og bæredygtig udvikling i verden.

Vi, der skriver dette, repræsenterer tilsammen over en halv million lærere, pædagoger og skoleledere i Norden.

Vi arbejder midt i en tid med hastig teknologisk forandring, hvor den måde, kunstig intelligens (ai) anvendes på i skolen, vil få betydning for, om skolens grundlæggende værdier værnes eller udhules.

Spørgsmålet er ikke, om udviklingen finder sted – men hvordan og på hvis præmisser. Derfor skal vores stemme tillægges reel vægt i de valg, der nu træffes.

Risiko for at beslutninger om teknologi træffes langt fra klasseværelset

Vi mener, at hvis teknologien skal bidrage til undervisning af høj kvalitet, må lærerprofessionens autonomi tydeliggøres og beskyttes.

Det skal være professionen, der afgør, om, hvornår og hvordan ai anvendes i undervisningen. Undervisning bygger på professionelle vurderinger, didaktisk kompetence og relationer – her kan teknologien være et redskab, men aldrig undervisningens udgangspunkt eller styrende norm.

Samtidig ser vi en voksende risiko for, at afgørende beslutninger om teknologi træffes langt fra klasseværelset.

Når professionen ikke inddrages, risikerer udviklingen at blive styret af andre hensyn end undervisningens behov. Beslutninger om ai og digitalisering i skolen skal baseres på forskning og dokumenteret praksis og træffes i samarbejde med professionen.

For at professionen kan få reel indflydelse, kræves relevant viden. De nordiske lande skal derfor sikre nationale infrastrukturer og ressourcer til forskningsbaseret efteruddannelse og kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og undervisere.

Digitalisering i skolen kan ikke bygge på, at professionen forventes at håndtere denne omstilling på egen hånd. Lærere, pædagoger og undervisere skal have tid og relevant støtte til at omsætte forskning til praksis og til at forstå og vurdere teknologiens konsekvenser.

Kompetenceudvikling er også et nøglespørgsmål for lige vilkår i skolen. Hvis ai-systemer implementeres forskelligt, eller hvis kommuner og skoleejere har forskellige økonomiske forudsætninger for at tilbyde lærere og pædagoger relevant kompetenceudvikling eller investere i teknologien, risikerer ai at forstærke forskellene mellem skoler og elever.

De nordiske regeringer skal derfor sikre ressourcer og nationale rammer, der modvirker, at ulighed indbygges i skolens digitale udvikling.

Beskyttelse af privatliv, retssikkerhed og offentlig kontrol

Men professionel indflydelse og kompetence er ikke nok i sig selv. Det skal også være tydeligt, hvor grænserne går for, hvordan ai må anvendes i skolen.

Ai må aldrig bruges til overvågning af elever eller personale. Privatliv og retssikkerhed skal være udgangspunktet. EU’s ai-regulering er her en central beskyttelsesmekanisme, som skal værnes om – ikke svækkes.

Her skal Norden gå forrest og stå fast på stærk beskyttelse af privatliv, retssikkerhed og offentlig kontrol. Uddannelse kræver stærke juridiske rammer for at sikre ansvar, gennemsigtighed og respekt for den tillidsbaserede nordiske skolemodel.

Fremtidens skole rummer både bøger, blyanter, digitale værktøjer og ai. Teknologien kan være en værdifuld støtte i undervisningen – men den ændrer ikke underviserens ansvar.

Den må aldrig blive en erstatning for lærere, pædagoger eller en genvej til besparelser. Teknologi kan automatisere administration, men aldrig relationer, pædagogisk dømmekraft eller undervisningens kerne.

Der er mange dele af læringen, som ingen teknologi kan erstatte: Det menneskelige møde, dialogen, sproget og hukommelsen, legen, håndskriften og den kritiske tænkning.

Afgørelsen af, om og hvornår teknologi, bog, papir - eller en kombination - er det rette redskab i den konkrete undervisningssituation, er et ansvar, der altid skal ligge hos underviseren.

Opfordring til nordiske regeringer

De nordiske lande har gode forudsætninger for at gå forrest i udviklingen af en lærerstyret og ligeværdig anvendelse af ai i skolen. Men det kræver politisk ansvar.​

Derfor opfordrer vi regeringerne i vores lande til at tage et samlet greb om ai i uddannelse i overensstemmelse med de krav, som vi tydeliggør i dette indlæg.​

Der er behov for nationale strategier, som giver lærerprofessionen reel indflydelse og klart fastslår, at teknologien skal støtte - men aldrig styre eller erstatte - den lærerstyrede undervisning.

Vi er positive over for udviklingen inden for ai og digitalisering. Vi, formænd for medlemsorganisationerne i Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS), ser os derfor som selvskrevne samarbejdspartnere, når regeringerne vælger retning.