Dumheden triumferer med kunstig intelligens

Efter et heftigt tordenvejr virkede min ovn ikke. I stedet for at ringe til en elektriker, skrev jeg til ChatGPT.​Jeg oplyste, hvilken model fra IKEA jeg havde og fik at vide, at jeg skulle slukke for det elektroniske ur. Det hjalp omgående. Hvor meget ville en elektriker mon have forlangt for dette gode råd?​

Pointe:

Jeg bruger selv ChatGPT. Men som gymnasielærer kan jeg ikke ignorere skyggesiderne af kunstig intelligens, som i disse år udfordrer gymnasiet og resten af uddannelsessektoren. 

Lærerne modtager nu den ene formfuldendte opgave efter den anden, som eleverne næppe har brugt megen elevtid på at fremstille. Der er med andre ord et misforhold mellem tildelt elevtid på Lectio, gymnasiernes kommunikationsplatform, og elevernes faktiske tidsforbrug. Bogholderiet går ikke op.

Men det egentlige problem er selvfølgelig, at eleverne ikke lærer noget.

Der findes folk i sektoren, der hævder, at det er en kompetence at producere en god opgave via intelligent brug af kunstig intelligens. Det kan lyde plausibelt, men gælder i praksis nok kun for de allerdygtigste elever. De fleste elever har som altid brug for at træne i gammeldags forstand: terpe og memorere. I alle fag. Det er naivt at forestille sig andet. I fremmedsprogene mit fagområde har eleverne behov for at lære gloser og bøjninger udenad. De har brug for at tilegne sig stoffet. Gøre stoffet til deres eget, som dommerne i X Factor ynder at formulere det.

Hvad vil det sige at tilegne sig noget? Det vil sige, at eleven gentager et ord, for eksempel det franske ord ingénieur, når læreren har gjort opmærksom på den rette udtale. Eleven skal nu selv smage på ordet. Sige det højt. Men det sker ikke pr. automatik, for nu har læreren jo sagt det. Ingeniøren eksisterer i virkeligheden, men ikke for eleven. Desværre har udenadslære været lagt så meget for had, fordi det lugter af den sorte skole, at det næsten er forsvundet ud af sektoren. Men dermed svækkes også evnen til reel tilegnelse. 

Vi bliver ganske enkelt dummere

Dumhedens triumf fortsætter på universitetet. Jeg har to gange været censor i tysk i disciplinen Interkulturel Kommunikation på Aarhus Universitet, en form for reflekteret oversættelse. Første gang oplevede jeg en blandet landhandel af gode og mindre gode opgaver. Anden gang oplevede jeg en lang række formfuldendte opgaver. Var de studerende pludselig blevet så meget bedre? Næppe. På Aarhus Universitet har man (ledelsen/mellemledelsen) besluttet, at de studerende gerne må benytte kunstig intelligens ved skriftlige eksamensopgaver, der udarbejdes hjemme. Den studerende skal endda selv deklarere, hvordan kunstig intelligens er blevet benyttet.

Umiddelbart kan fremgangsmåden forekomme moderne og tillidsbaseret. Men den studerende, der har tænkt sig at hoppe over, hvor gærdet er lavest (i gamle dage ville man nok tale om snyd), har desværre alt for gode muligheder for at slippe godt fra det.

Så længe den skriftlige opgave ikke suppleres med en mundtlig samtale/eksamination, som man for eksempel kender det fra gymnasiets SRP, stilles bedømmerne (underviser og censor) i en vanskelig situation. 

At tilegne sig noget er efter min mening vejen frem, selvom det måske snarere lyder som vejen tilbage. Udenadslære styrker den generelle evne til at lære. Jeg er lige ved at mene, at vi skal genindføre udenadslære af salmevers.

For nu at slutte lidt højstemt: Kun det, man lærer udenad, kan blive en del af personligheden.