Epx kræver fælles ansvar - og klare rammer

Efter ekspertgruppens anbefalinger om epx i december, er det afgørende, at vi nu bevæger os fra positionering til opbygning. Epx bliver ikke stærk af at spille fagligheder ud mod hinanden, men af at samle det bedste fra flere verdener i et fælles projekt.

Der er en stor bevidsthed i både Gymnasielærerne og Uddannelsesforbundet om, at vi skal samarbejde, hvis epx skal blive en reel gymnasieuddannelse, der kan stå i egen ret, være interessant for en bred gruppe unge og være en god arbejdsplads for lærerne.

Det kan vores medlemmer – og også politikerne - med rette forvente af os.

Vores udgangspunkt er, at epx’en nødvendiggør et stort udviklingsarbejde med fokus på udvikling af nye fag, pædagogik, didaktik og efteruddannelse. Det vil vi i fællesskab gerne bidrage til – med respekt for den forskellighed, som ligger i de to uddannelsesverdener; gymnasiets boglige og erhvervsuddannelsernes praktiske udgangspunkt for læring. Vi har en fælles forståelse af, at netop synergien mellem de to forskellige tilgange kan få noget tredje til at vokse frem. En udfoldelse af den identitet, der er defineret i epx’en.

Et fagligt projekt med autentiske fag

Epx skal ikke være ”en fortyndet version” af eksisterende gymnasieuddannelser – så snyder vi de unge. Den skal være noget nyt, som de unge, der ønsker at lære på en anden måde, kan spejle sig i. Det centrale begreb på epx er gørelyst, hvor eleverne skal arbejde sammen om autentiske problemstillinger i et samspil mellem praksis og teori. Det forudsætter, at vi tør tænke i autentiske fag og kompetencer, der giver mening i både den praktiske kontekst og den teoretiske viden. De skal tage stilling til omverdenen og virkelige sammenhænge der rækker ud over klasselokalet, og de skal lære nødvendigheden af vedholdenhed, fordybelse, omtanke og grundighed. Det kræver klare læringsmål, tydelige forventninger og en stærk kollektiv didaktisk bevidsthed hos lærerne.

Udfordringen og muligheden er at skabe en uddannelse, hvor teori og praksis er hinandens forudsætninger. Eleverne skal konkret arbejde med sammenhængen mellem viden, anvendelse og kunnen. Men det skal ske på et solidt fagligt fundament, hvor niveauer, progression og kvalitet er tydelige i alle fag – både for elever og lærere.

Det er netop i samspillet mellem teori og praksis, at epx har sit potentiale. Og det stiller store krav til lærernes kompetencer.

Epx kræver nye kompetencer hos lærerne

Hvis epx skal bygges af det bedste fra flere faglige traditioner, kræver det også, at lærerne får mulighed for at udvikle sig sammen. Fælles efteruddannelse er ikke et supplement – det er en forudsætning. I sit DNA er epx’en en meget ambitiøs uddannelsessatsning, der forudsætter en helt ny didaktik og pædagogik, som skal udvikles over de næste år, og som lærerne nødvendigvis skal have en fælles kompetenceudvikling til.

Epx forudsætter en fælles forståelse for, hvordan undervisningen udvikles, tilrettelægges, gennemføres, evalueres og bearbejdes - og ikke mindst, hvordan man som lærere i fællesskab gør dette for at forene det boglige med det praktiske.
Gymnasielærere og erhvervsskolelærere skal have tid og rum til at udvikle fælles didaktiske greb, fælles forståelser af praksisfaglighed og et fælles sprog for progression og niveauer. Det kræver, at der bliver sat tid og ressourcer af – inden uddannelsen starter i 2030.​

Efteruddannelse skal tænkes som en integreret del af epx’ opbygning, ikke som noget, der må klares undervejs.

For at kulturen og identiteten kan rodfæste sig på uddannelsen er det nødvendigt at have et fælles lærerværelse – ikke kun fysisk, men også i samspillet og respekten mellem forskellige faglige kulturer med et fælles mål for undervisningen.

Det ansvar tager vi på os i fællesskab.​