Forstå det nu! Htx er ikke bare stx med flere naturfag

Det er både befriende og nødvendigt, at erhvervsliv, studerende og organisationer i disse uger rejser sig i forsvar for htx. Der er enighed på tværs i sektoren om, at det vil være en alvorlig fejl at reducere htx til en studieretning på stx – htx skal være en uddannelse i egen ret.

Ikke alene af hensyn til Danmarks behov for STEM-kompetencer – men af hensyn til de unge og det læringsmiljø, der faktisk får dem til at lykkes.

Set fra et gymnasielærerperspektiv er det afgørende, at man politisk forstår, at htx ikke bare er stx med flere naturfag. Det er en anden uddannelse med en anden pædagogisk logik, en anden elevkultur og et andet fagligt maskinrum.

Bevar den stærke profil

Gymnasielærerne støtter det forslag, der har været fremme, om at sidestille timetallet på htx med de øvrige gymnasiale uddannelser og fjerne de ekstra 300 timer. Men uddannelsen som sådan skal bevare sin identitet og stærke profil, og den skal have økonomi til at kunne eksistere også uden for de store byer.

Jeg har gennem mange år været underviser på htx. Her mødes man af elever, som har valgt uddannelsen aktivt – ikke fordi de »gerne vil på gymnasiet«, men fordi de vil det her. Elever, som trives i en hverdag, hvor teori og praksis ikke er modsætninger, men gensidige forudsætninger.

Når vores htx-elever i fysik arbejder med rotationsmekanik, nøjes de ikke med at regne sig frem til inertimomentet på papir. De designer og 3D-printer selv de rullecylindre, de skal bruge i forsøget, tester dem på ramper og analyserer deres acceleration. De bygger fysiske penduler på laserskæreren og instrumenterer raketter med sensorer. De genererer data, som kan kobles til teorien i deres fag. Det er ikke pynt. De arbejder fagligt med virkelige problemstillinger. Det har betydning for arbejdsmoralen. For koncentrationen. For engagementet. Og ja – også for trivslen.

​Man lukker ikke fødekæden, fordi den er smal

Htx-elever er gennemgående fokuserede og målrettede, de når høje niveauer i STEM-fagene, og de er ifølge DEA også den ungdomsuddannelse med den største andel af elever, som er i gang med en videregående uddannelse efter to år i en tid, hvor studenterne generelt tager flere og flere sabbatår.

Det bekymrer mig, om htx vil kunne overleve i ret mange mindre og mellemstore byer, når karakterkravet rammer i 2030 under de vilkår, som uddannelsen bydes i dag.

Og den nye epx-uddannelse har ikke som formål og vil ikke kunne erstatte htx i forhold til de høje naturvidenskabelige og teknologiske niveauer, hos de studerende, som samfundet har behov for. Vi har ganske enkelt ikke råd til at miste htx.​

De unge på htx befinder sig i et læringsmiljø, der matcher deres måde at lære på. De vælger uddannelsen for det stærke faglige og inkluderende sociale fællesskab.

De vælger den, fordi de vil arbejde projektorienteret, løse problemer og skabe noget, der virker i virkeligheden - dét er ægte naturvidenskabelig almendannelse.

Det er netop denne sammenhæng mellem uddannelsens form og elevernes motivation, man risikerer at ødelægge, hvis man gør htx til et bilag til stx.

Jeg vil gerne slutte med at slå fast, selvom det fra politisk hold ofte lyder, at elevtallene er for lave på htx, at lave søgetal ikke er det samme som lav kvalitet –og det er en farlig logik at bruge, hvis man samtidig siger, at Danmark mangler teknologiske og naturvidenskabelige kompetencer.​

Man lukker ikke fødekæden, fordi den er smal. Man passer på den, fordi den er vigtig for vores samfund, og derfor skal der være økonomi til uddannelsens overlevelse – også i tider med små årgange, naturvidenskabelig krise i grundskolen og nye trends i elevernes søgemønstre.