Vejledning skal ifølge lovgivningen kvalificere de unges valg af uddannelse og erhverv og sikre en helhedsorienteret vejledningsindsats.
Gymnasierne er og skal være reelt studieforberedende til uddannelser på både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.
Gymnasierne har en opgave i at styrke studenters overgang til erhvervskompetencegivende uddannelse. Men der er stor forskel i gymnasielevers mulighed for og adgang til praktik, overgangsfrekvensmålinger medtager ikke alle typer videre uddannelse og Studievalg Danmark har ikke hjemmel til at kontakte sabbatister.
Som det er i dag, er det kun de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate, der har krav på at modtage individuel vejledning i udskolingen, og der er ikke krav om, at der skal være gennemførselsvejledning på de enkelte gymnasieskoler.
Fra politisk side og fra erhvervslivets organisationer er der fokus på gruppen af studenter, der ikke er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse to-fem år efter studentereksamen.
Individuel vejledning i grundskolen
Alle elever i grundskolen skal tilbydes individuel vejledning. Alle elever kan have behov for at få kvalificeret, og måske udfordret, deres uddannelsesvalg.
Gymnasieelever skal have ret til individuel vejledning
Gymnasierne skal forpligtes til at tilbyde eleverne vejledning og bidrage til, at eleverne får overblik over det samlede uddannelsessystem og kan træffe studievalg på et oplyst grundlag. Eleverne har i dag mulighed for selv at opsøge individuel vejledning, men der er langt fra tid og ressourcer til alle. Derfor bør alle gymnasieelever have ret til at vælge individuel vejledning i løbet af deres afgangs år.
Hurtig og geografisk nærhed til vejledning
Gymnasielever skal kunne få vejledningen hurtigt og geografisk tæt på deres hverdag. Fx om hvordan de gennemfører uddannelsen, eller hvis de mangler viden til at kunne træffe de rigtige uddannelsesvalg. Fordi manglende nærhed og tilgængelighed i vejledningen kan resultere i, at unge ikke får talt med en vejleder og derfor ikke får den hjælp, de har behov for.
Professionelle vejledere
Vejledningen skal foretages af professionelle vejledere, der har en uddannelse som uddannelses-, erhvervs- og karrierevejleder eller har et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau.
Karrierelæring
GL bakker op om, at karrierelæring implementeres balanceret i gymnasieuddannelser og indgår i de fag og studieretninger, hvor det er relevant.
Praktikforløb skal være obligatorisk for alle gymnasieelever
Praktikforløb skal være obligatorisk for alle elever på gymnasiale uddannelser, og det obligatoriske praktikforløb skal favne alle uddannelsesmulighederne efter gymnasiet fra erhvervsuddannelser, erhvervsakademier, professionshøjskoler, politi, forsvar mv. til lange videregående uddannelser.
Studievalg Danmark skal have lov at kontakte studenter, der ikke er i gang med uddannelse to år efter studentereksamen (sabbatister)
Der skal etableres lovhjemmel til, at Studievalg Danmark skal kontakte alle unge, som efter to sabbatår ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og tilbyde dem en individuel samtale, information om relevante webinarer, podcasts, Studiepraktik mm.
Analysegrundlaget for overgangsfrekvens fra gymnasiet og videre skal omfatte alle typer af uddannelse
Beregningerne af overgangsfrekvenser videre i uddannelsessystemet skal bredes ud til at omfatte alle typer uddannelse, så de fremover også medtager studenter, der påbegynder fx erhvervsuddannelse, uddannelse i politi og forsvar, samt uddannelse udenfor Danmarks grænser.
(Politikforslagene er udviklet i samarbejde med DG og DEG-L)