kapacitet og elevfordeling

Uddannelsespolitiske mål for styring af gymnasiale uddannelser.

Udfordringer

De senere års styring af de gymnasiale uddannelser har været præget af en kamp mellem regulering via frie markedskræfter og behovet for politisk involvering for at understøtte prioriterede uddannelsespolitiske mål.

Navnlig to uddannelsespolitiske mål er vigtige for GL at cementere:

  1. Alle unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse via et geografisk nært, stærkt og fintmasket uddannelsesudbud.

  2. Den enkelte skoles elevsammensætning skal være mere balanceret og i højere grad afspejle det omkringliggende samfund.

De to modsatrettede reguleringsmekanismer har ikke i tilstrækkelig grad formået at koordinere udbud, kapacitet og elevfordeling i de gymnasiale uddannelser.

Tværtimod ses en bekymrende konsekvens hos især de små udkantsgymnasier og gymnasier med en stor andel af indvandrere og efterkommere.

GL har støttet den nye fordelingsmodel fra 2021/2022 langt hen ad vejen – men den manglende implementering af elementer, der skulle begrænse polariseringen, manglende politisk vilje til at begrænse skift mellem skoler samt de fortsatte udfordringer for de små gymnasier i provinsen kræver ny politisk handling.

GL mener

Gymnasielærerne mener, at elevfordelingen skal bygge på følgende principper:

  1. Der skal fordeles elever til de små udkantsgymnasier, før der fordeles til øvrige skoler 

  2. Der skal kunne fordeles elever ud fra forskellige lokale løsningsmuligheder, når et gymnasium vurderes at have en skæv elevsammensætning. 

  3. Skoleskift skal begrænses 

  4. Der skal fordeles elever og styres på kapacitet for alle de gymnasiale uddannelser – herunder også epx

  5. Godkendelse af profilgymnasier og specielle studieretninger skal begrænses. I det omfang sådanne godkendelser gives, skal der tages særligt hensyn til de små udkantgymnasier og skoler med skæv elevsammensætning. 

GL har besluttet en overordnet model, hvor en definition af skæv elevsammensætning fastlægges ud fra centralt fastsatte kriterier, men løses lokalt ved at regionen udvælger en af de centralt fastsatte lokale løsningsmuligheder. 

Helt overordnet arbejder vi for en elevfordelingsmodel, hvor en definition af skæv elevsammensætning fastlægges ud fra centralt fastsatte kriterier, men løses lokalt ved, at regionen udvælger af centralt fastsatte løsningsmuligheder. Skævheden kan både ses samlet for skolens udbud og for det enkelte gymnasiale udbud. 

Forslag til værktøjer i den regionale værktøjskasse: 

  1. Indsatser, der primært påvirker den enkelte skole

    1. Indsættelse af lokalt distrikt omkring den pågældende skole

    2. Skolen fyldes op før de omkringliggende skoler ved at elevernes 1., 2. og 3. prioritet sidestilles for skolen. 

  2. Indsatser, der omfatter flere skoler i geografisk nærhed

    1. Fordeling ud fra hensyn til boligområder, så omkringliggende gymnasieudbud optager en given andel af boligområdets unge. Modellen er afprøvet i Århus  

    2. Fordeling ud fra hensyn til visse grundskoler, så omkringliggende skoler optager en given andel af elever herfra. Det kan give boligområdets unge forrang til skoler, der er overansøgte.  Det kan give unge fra bestemte folkeskoler forrang til ellers overansøgte skoler. 

    3. Hensyn til kommune- eller regionsgrænse, så lokale unge optages først på de lokale gymnasier. Det er tidligere været foreslået af Region Sjælland/Hovedstaden. 

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Anette Rachlitz på mail eller telefon og få svar på dine spørgsmål.