Tema: Epx og reform af ungdoms- og voksenuddannelserne

Epx skal klæde fremtidens professionsuddannede på, så de har forudsætninger for at gennemføre deres professionsuddannelse. Det kræver at treårig epx udbydes i hele landet. Derfor bør udbud af epx indeholde krav til udbud af treårig epx.

Det tredje år på epx skal ikke være en løs overbygning på en to-årig epx, men derimod det afsluttende år i et treårigt forløb med sammenhæng, progression og relevans.  

Derfor er det afgørende, at der er balance i de boglige krav fra 2. g til 3. g. Dansk skal læses på b-niveau i 2.g, så der er en god progression til dansk a-niveau i 3.g.

Der er en rig og værdifuld erfaring med praksisfaglig gymnasieundervisning på uddannelser som hhx, htx, eux, hf og også stx. De faglige, pædagogiske og didaktiske erfaringer er vigtige at tage med, når vi bygger epx.

Se mere her

Brug hf-modellen til gymnasial eksamen og faglig evaluering på epx. GL arbejder for tydelig og styrket løbende faglig feedback til eleverne på epx.

Der skal ikke gives medtællende årskarakterer i gymnasiefag på epx. Summativ bedømmelse skal ske ved eksamen på samme måde som det sker i dag på toårig hf.

Hf-elevernes faglige udbytte og progression skal evalueres løbende og tydeligt, og der kan anvendes forskellige typer af mundtlig og skriftlig feedback, herunder karakterer. Brug af karakterer i den løbende faglige feedback bør dog minimeres det første år.

Undersøgelsesresultater fra EVA peger på, at der er særligt gode effekter af karakterfrihed blandt de elever som formentlig overrepræsenteres på en epx - fx elever med lavere fagligt udgangspunkt. Karakterfrihed og dermed et bedømmelsesfrit undervisningsrum kan være et trivsels- og tiltrækningsargument på epx.

Epx skal åbne døre for eleverne og give adgang og studiekompetence til at kunne tage både erhvervsuddannelser, professionsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og potentielt universitetsuddannelser.

Gymnasial uddannelse skal give eleverne studiekompetence - uanset om den tages på epx, stx, hhx eller htx. A, B og C-niveauer på epx skal være kompatible med A, B og C-niveauer på gymnasiale enkeltfag og stx, hhx og htx, mens undervisningsformer og didaktik skal adskille sig.

De videregående uddannelser og arbejdsmarkedet skal kunne stole på studenternes kompetencer og på at studenter fra epx har det samme påkrævede faglige niveau, som studenter fra de øvrige gymnasiale uddannelser. Det forudsætter, at epx-lærere, der underviser på A, B og C-niveauer, har gymnasial undervisningskompetence.

​Gymnasielærernes undervisningskompetence er en forudsætning for studenternes studiekompetence og undervisningskompetence består af universitetsuddannelse i et eller flere fag og pædagogisk kompetence (pædagogikum).

Fag på epx, der bliver afsluttet på gymnasialt niveau (C-, B- eller A-niveau) skal læses efter de gymnasiale bekendtgørelser og gennemføres af lærere med gymnasial faglig og pædagogisk kompetence. Erfaringerne fra eux har tydeligt vist os, at det er en forudsætning for progression og sammenhæng i fagene og for at eleverne får studiekompetence til videre uddannelse.

Det giver de bedste forudsætninger for læring, progression og studiemiljø, når der fra start etableres et fagligt og socialt tilhørsforhold i en stamklasse. Derfor skal skolerne kunne opdele elever efter elevernes ønsker og niveau, og det skal stå klart om stamklassen primært er rettet mod 2-årig eller 3-årig epx. Eleverne skal dog have mulighed for at skifte klasse i løbet af det første halve år, hvis de ønsker det.

Epx-elever, der ønsker at læse overbygning til universitetet, skal have lige så god adgang til SU som andre elever på ungdomsuddannelserne. Konkret betyder det, at hvis den pakke af fag, overbygningspakken, der giver adgang til universitet, starter efter sommerferien, så skal der være SU i sommermånederne for de elever, der skal fortsætte deres epx med en overbygningspakke. Der skal desuden sikres et udbud af overbygningspakker regionalt, så det er muligt at tage en overbygningspakke, uanset om man bor i eller langt fra de større byer.

Htx skal bevares som en uddannelse i egen ret - med de værksteder, laboratorier, lærerkompetencer samt naturvidenskabelig didaktik og praksisnær undervisning, som tegner uddannelsen i dag.

Htx skal have en regional spredning, så unge i hele landet har reel mulighed for at vælge uddannelsen. Der kan åbnes for, at stx kan udbyde htx i områder, hvor selvstændige htx-tilbud ikke har demografisk dækning.

Htx skal prioriteres økonomisk, for at kunne udbydes i tyndt befolkede områder, særligt hvis taxameteret nedskrives pga. 300 færre timer.

GL støtter DEG-L’s forslag om, at ændre htx ved blandt andet at reducere timeantallet med 300 timer, så det harmoniseres med hhx og stx og at det obligatoriske fag idéhistorie bliver hævet fra B- til A-niveau. Det vil ligestille htx med de øvrige treårige uddannelser med hensyn til arbejdsbelastning for eleverne og sikre htx et a-fag mere. Der bør dog være politisk opmærksomhed, at konsekvensen af forslaget vil være, at antallet af valgfag på htx, vil blive lavere end på stx og htx.

Gymnasialt enkeltfag bør som udgangspunkt placeres på skoler med voksenpædagogiske miljøer, der har de voksnes almene uddannelse som deres primære formål. Disse skoler skal også stå for den gymnasiale fjernundervisning.

Politikerne bør sikre, at der i alle dele af landet er et sådant tilbud inden for rimelig afstand fx ved at forankre voksenuddannelserne på institutioner med større dækningsområder. GL mener, at det geografiske udbud skal styres politisk, så der i alle egne af Danmark er dedikerede institutioner, der har en forpligtelse til at udbyde almen voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau.

GL arbejder for, at gymnasiale enkeltfag bliver en uddannelsesvej for mindst lige så mange unge voksne og voksne, som hf-enkeltfag er i dag. De, der er blevet lidt ældre inden de starter deres ungdomsuddannelse, de der falder fra de andre ungdomsuddannelser og de sårbare, der har brug for fleksibiliteten på enkeltfag, de bør alle have et godt alment uddannelsestilbud på gymnasiale enkeltfag.

Uddannelse til og med ungdomsuddannelsesniveau er gratis for unge, mens voksne i dag skal betale, hvis de ønsker at tage en gymnasieuddannelse senere i livet. Det er kontraproduktivt og urimeligt. Voksne, som ikke fik færdiggjort deres ungdomsuddannelse som unge, og som derfor har trukket mindst på de offentlige uddannelseskroner, skal ikke opkræves deltagerbetaling, når de senere i livet har brug for uddannelse.

Derfor er det meget positivt at det nu er aftalt at fjerne deltagerbetaling på gymnasiale enkeltfag. Det er desuden vedtaget at overføre den vigtige fleksibilitet fra hf-enkeltfag til gymnasiale enkeltfag.

Fag, der afsluttes på gymnasialt niveau, skal gennem hele undervisningsforløbet gennemføres af lærere med gymnasialt faglige kompetencer for at sikre progression og styrke elevernes studiekompetence.

Alle lærere, der underviser i gymnasiale fag på c, b og a-niveau skal have gymnasialt pædagogikum. For lærere, der underviser på epx, bør der være et fælles pædagogikummodul med fokus på epx-uddannelsens særlige identitet, pædagogik og didaktik.

Læs mere om pædagogikum

Der bør politisk øremærkes dele af implementeringsmidlerne til at sikre lærernes kompetencer og tryghed. Det fremgår ikke af reformaftalen, hvordan der prioriteres midler til dette.​

Lærere på skoler eller uddannelser, der lukker, eller hvis fag udgår, bør have ret til kompetenceudvikling i form af økonomi og tid i opgaveporteføljen til fx:​

• At tage et nyt sidefag i fagrækken på de tre-årige uddannelser eller epx

• At tilpasse sig fagligt til ændringer i faglige mindstekrav på epx

• At opbygge nye kompetencer til brug i ungdomsuddannelserne (fx praksisfaglighed, trivsel/vejledning, tværfagligt samarbejde, ledelse, projektledelse m.m.).

• Hvis fortsat ansættelse i ungdomsuddannelsessektoren ikke er realistisk pga. fx fagkombinationen, skal der gives mulighed for efteruddannelse og opkvalificering til job uden for sektoren.

Skolerne bør forpligtes til at udarbejde en strategi for kompetenceudvikling på skolerne, som understøtter dels skolen udviklingsbehov og lærernes employability frem mod 2030. Jf. kompetenceaftalen.

Se hele kompetenceaftalen

Virksomhedsoverdragelse skal være et grundprincip ved fusioner og fissioner og lærere, der underviser på uddannelser, der danner grundlag for epx (hf, eux mv.) skal være omfattet af virksomhedsoverdragelsesreglerne. Berørte lærere skal virksomhedsoverdrages og ydes den beskyttelse, som ligger i virksomhedsoverdragelsesloven.

Lærere på nedlagte uddannelser, der fortsætter undervisning frem til sidste eksamen, skal have et fastholdelsestillæg (optjenes løbende og udbetales ved fratrædelse).

​Lærere uden fremtidig beskæftigelse i det nye ungdomsuddannelseslandskab skal tilbydes outplacementforløb, som kan hjælpe dem videre i arbejdslivet.

Skolerne der udbyder hf og eux skal have økonomi til at kunne sikre, at eleverne også på de sidste årgange kan færdiggøre deres uddannelser med samme brede fagvalg, kvalitet, lærerdækning osv. Derfor skal der tilføres de nødvendige ressourcer - fx i form af skyggelever.​